I årevis lavede jeg kurser i selvudvikling indtil jeg indså at kurserne ikke virkede men kursisterne troede ikke på mig når jeg sagde det.
Efter at jeg havde holdt godt og vel 100 selvudviklingskurser indså jeg en dag at mine kursister ikke udviklede sig. Det eneste der udviklede sig, var desværre kun saldoen på min bankkonto. Problemet var dog at mine kursusdeltagere ikke lød som om de var enige med mig. Når et kursus sluttede, var de overbevist om at kurset havde ændret deres liv og løst en masse af deres problemer – både privat og arbejdsmæssigt. For at undersøge sagen nøjere begyndte jeg derfor at lave opfølgninger et par måneder efter et kursus var slut. Her blev det tydeligt at ALLE deltagerne sloges med PRÆCIS de samme problemer som de havde haft inden kurset startede. Da jeg påpegede problemet for deltagerne, fik jeg ikke andet end søforklaringer. Sagen er jo at det er let at snyde folk men svært at overbevise dem om at de er blevet snydt – også selv om den der har snydt dem selv, indrømmer det. Da jeg fik dokumenteret at mine selvudviklingskurser ikke virkede, besluttede jeg mig for at aflyse det næste hold som allerede var i kalenderen. På den baggrund skrev jeg til de kommende deltagere at jeg havde indset at mine kurser ikke virkede. Derfor ville jeg gerne aflyse og give dem deres penge tilbage. At jeg skrev sådan, havde desværre den effekt at deltagerne mente at jeg var ualmindelig ærlig. Dermed mente de i endnu højere grad at jeg kunne hjælpe dem og krævede derfor at vi ikke aflyste kurset.
KURSIST-MODE
Set i bakspejlet kan jeg i dag godt se hvorfor mine kurser i selvudvikling ikke virkede. Når mennesker går på kursus, går de altid ind i det jeg kalder for ”kursist-mode”. Kursist-mode er en autoritetstro parallelbevidsthed som overtager når man går ind i en ny gruppe og skal agere socialt. I kursist-mode er man høflig, lidt distanceret og slet ikke i kontakt med den depression, frustration eller følelse af meningsløshed man har når man ikke er på kursus. Når man kommer hjem, går man ud af kursist-mode og får herefter favnen fuld af de problemer man forlod inden kurset startede. Jo længere man har været på kursus desto større har problemerne vokset sig når man kommer hjem. På mine kurser fik deltagerne muligvis nogle sociale oplevelser, et sceneskift, naturoplevelser, god mad og måske også nogle nye venner. På alle andre planer var der intet som helst sket. Sagen er jo at selvudvikling (som ordet siger) handler om at man bliver herre over sin egen udvikling. På den baggrund er den jo allerede gal når man tager på et kursus for at følge en vej til udvikling som en eller anden ekspert har defineret.
MIT DESPERATE FORSØG
Fordi mit næste hold insisterede på at komme på selvudviklingskursus, begyndte jeg at overveje om jeg kunne få kurset til at virke ved at snyde deltagerne til at slippe kursist-mode. Da holdet var samlet lavede jeg derfor et eksperiment hvor jeg indledte kurset med at tale sort. Imens jeg fablede og vrøvlede, viste jeg deltagerne nogle meningsløse diagrammer som jeg ikke selv forstod. Desværre var alle i kursist-mode hvilket betød at de sad og lyttede opmærksomt imens de tog notater. Efter et par timer afslørede at alt hvad jeg havde talt om var rent vrøvl og at deltagerne derfor skulle være mere vågne og ikke tro på alt jeg sagde. På holdet var der et par stykker der fattede pointen, men der var også deltagere som hårdnakket hævdede at undervisningen havde givet mening. Nu var de jo blevet snydt til at betale en masse penge for et kursus der ikke virkede og var derfor var det blevet meget ubehageligt at skulle erkende at de var blevet snydt.
SELVUDVIKLING DER VIRKER ER GRATIS
Siden dengang har jeg ikke lavet selvudviklingskurser for andre, men laver i stedet kun selvudvikling for mig selv. De kurser jeg laver, er gratis og der er ingen eksperter, evalueringer, programmer, kursusbeviser eller plan. Når jeg er deltager på mine forløb, bruger jeg tiden på at studere mine op- og nedture, mine udsving og min angst og glæde. Mine lærere er de mennesker der mindst ligner lærere og som jeg er tæt på og føler mig tiltrukket eller frastødt af. Ved at være eksperimenterende i min tilgang til andre mennesker kan jeg udvide mit indre rum og hele tiden lære nyt. Skal man udvikles må man turde begive sig maksimalt ind i sit eget liv - opsøge sin ensomhed, komme dybt i de mørkeste følelser og være tæt på mennesker der vækker noget vigtigt. Min udvikling handler hele tiden om at lære at sætte de rette grænser, øge min ærlighed over for mig selv og andre, turde fastholde de mennesker der giver mig noget og turde slippe alt det som føles trygt, men i virkeligheden ikke flytter mig.
Selvudvikling er naturligvis ikke noget man køber, men noget som sker lige nu – sker når man glemmer at man gerne vil udvikle sig og gør ting der ikke ser ud til at have noget med selvudvikling at gøre. Måske sker det imens man laver mad, får børn, erkender at man skal dø, sover, bliver skilt, går ture, bliver fyret, får nyt job, er sammen med de nærmeste eller når man skriver, spiser, elsker, hader, tænker, tegner, føler eller trækker vejret. Personlig udvikling kan ikke planlægges og sættes i et skema og prøver man at gøre det alligevel kan man være ganske sikker på at udviklingen går i stå.