Det er ikke et tabu at stjæle, men et tabu at man ikke har god samvittighed.
En dag gik jeg ind i en boghandel og henvendte mig til en ung pige, som stod ved kassen.
”Vil du lige passe på, imens jeg er her,” sagde jeg med en høj og klar stemme. ”Jeg stjæler!”
Ekspedienten så dybt chokeret ud og flere i butikken vendte sig og gloede på mig.
”Stjæler?” udbrød pigen bestyrtet. ”Jamen, det er jo ulovligt!”
”Det ved jeg godt,” sagde jeg. ”Det er netop derfor, jeg gerne vil have, at du passer på.”
Sammen gik vi herefter rundt i forretningen og kiggede på bøger.
”Hov!” sagde ekspedienten pludselig. ”Puttede du ikke en bog ned i din taske?”
”Jo,” sagde jeg.
”Men hvorfor gjorde du det?”
”Jeg forsøgte at stjæle den,” sagde jeg og nikkede anerkendende, imens jeg tog den op igen og lagde den på plads. ”Det er godt, at jeg havde dig med,” fortsatte jeg. ”Jeg skulle nødig blive rodet ud i noget ulovligt – ikke?”
Ekspedienten nikkede.
”Er du nu sikker på, at jeg ikke har stjålet noget?” spurgte jeg henvendt til ekspedienten, da jeg til sidst havde fundet det, jeg skulle bruge og var i færd med at betale.
”Det tror jeg nok, at jeg kan garantere, at du ikke har,” sagde hun med et selvsikkert smil.
”Skulle vi ikke lige være HELT sikre?” spurgte jeg og kiggede i min taske og i mine lommer. I en af mine lommer fandt jeg en fyldepen med et prismærke på og lagde den frem på disken.
”Det var vist godt, at jeg ikke stolede på dig,” sagde jeg og pegede vredt på mine tyvekoster.
Det fik ekspedienten til at nikke undskyldende.
”Det kan være, at du fremover skal til at være lidt mere vågen,” fortsatte jeg formanende. ”Denne gang slipper du med en advarsel, men næste gang ringer jeg efter politiet.”