Min historie om hvad der sker når man ikke er styret af jalousi.
Fra første øjeblik jeg så Leonora, var jeg forelsket til langt op over begge ører. Noget ved hendes udstråling åbnede mig på måder som jeg ikke tidligere havde oplevet og når vi elskede, slog det gnister. Normalt er jeg en stor tilhænger af åbne forhold, men med Leonora som min kæreste kunne jeg slet ikke overskue at tænke på andre kvinder.
En søndag morgen, da Leonora og jeg lå og snakkede i hendes sofa, spurgte jeg, hvorfor hun og hendes ekskæreste - Johan - var gået fra hinanden.
"Vi gik faktisk aldrig fra hinanden," forklarede hun og så trist ud. "Han holdt bare op med at svare når jeg ringede til ham."
"Men hvorfor?" spurgte jeg.
"Jeg ved det ikke," sagde hun. "Måske fandt han en anden."
"Savner du ham?"
"Ja," sagde hun og så skyldig ud. "Johan er en fantastisk mand, og det er ubehageligt at jeg ikke ved, hvorfor han forlod mig."
"Vil du gerne have ham tilbage?" spurgte jeg.
"Det er nok ikke så rart for dig at høre det," sagde hun, "men jeg vil meget gerne have ham tilbage.”
"Du er den mest tiltrækkende kvinde jeg nogensinde har mødt,” sagde jeg. ”Jeg forstår simpelthen ikke, at en mand kan forlade dig. Hvad bilder han sig ind? Han må da lide af smagsforvirring!”
"Tak," sagde hun og gav mig et kram. "Det er en stor støtte at du ser sådan på det."
"At han ikke vil være sammen med dig, gør mig nysgerrig," sagde jeg. "Kan du fortælle mig mere om ham? Hvorfor er du så tiltrukket af ham?”
"Er du sikker på, du har lyst til at høre det?" spurgte hun og sendte mig et nysgerrigt blik. "Mit svar kunne muligvis skade dit ego."
"Jeg har et overdimensioneret ego som godt kan tåle nogle knubs," sagde jeg. "Ud over det kan jeg måske lære noget vigtigt om dig ved at vide mere om en mand, du finder så attraktiv.”
"Ok," hun tog en dyb indånding. "Johan er en velhavende forretningsmand. Han plejede at forkæle mig ved at tage mig på ferier og til restauranter som du ikke ville have råd til. Ud over at se bedre ud end dig, klæder han sig meget stilfuldt og er den mest intelligente kæreste jeg har haft.”
"Han lyder som den perfekte mand," sagde jeg, "men hvad med sex? Havde i også god sex?"
"Ja," sagde hun. "Johan er intet mindre end verdensklasse i sengen."
"Bedre end mig?"
"Ja," sagde hun, "og selv om du er over middel er han alligevel bedre udrustet."
"Ok," sagde jeg imens jeg vurderede tilstanden på mit ego. Det var ingen tvivl om at det havde fået nogle skrammer, men endnu var det ikke totalskadet. "Det du siger…,” sagde jeg da jeg var klar til at fortsætte samtalen, ”er at din ekskæreste er mig overlegen på alle områder? Pænere, klogere, bedre smag, rigere, bedre i sengen og med en større pik?
"Ja," sagde hun, "men også ti år yngre og i bedre form. Er du OK?”
"Mit ego har fået enkelte småskrammer,” sagde jeg, ”men jeg er stadig ok og har ikke brug for terapi.”
"Det er imponerende at du kan håndtere at høre det," sagde hun. "Måske kan du give mig et råd? Hvad skal jeg gøre i forhold til Johan?”
"Jeg synes at vi skal ringe til ham og klage," sagde jeg.
"Klage?!" udbrød hun og rynkede panden. "Hvad mener du?"
"Du er ikke en frøken hvem-som-helst," sagde jeg. "Du er en dronning, og jeg synes ikke, vi skal finde os i at du bliver ignoreret. Hvorfor ringer vi ikke til ham og klager over at han behandler dig så dårligt?”
I et par sekunder stirrede hun vantro på mig.
"Vil du af med mig?" spurgte hun til sidst.
"Selvfølgelig ikke!" sagde jeg. "Jeg elsker dig og derfor ønsker jeg det bedste for dig. For mig at se er du den ultimative kæreste og derfor irriterer det mig at høre, at der findes en mand, der ikke vil være sammen med dig.”
"Men hvorfor bliver du ikke jaloux?" spurgte hun.
"Du og jeg har noget unikt sammen," sagde jeg. ”Måske er Johan overlegen på mange områder men det rum du og jeg har sammen er der ingen der kan erstatte.”
"Wow!" udbrød hun. "Det er nok det mest uselviske og generøse, jeg nogensinde har hørt nogen sige! Jeg ved ikke, om jeg kunne være så afslappet og åben, hvis du var tiltrukket af en anden kvinde."
"Det finder vi måske ud af en dag," sagde jeg, "men for tiden er jeg kun interesseret i dig."
"Det er rart at jeg kan være helt ærlig…," sagde hun og så lidt bekymret ud. ”Så jeg må hellere fortælle dig at jeg har forsøgt at ringe til Johan flere gange, mens du og jeg har været sammen. Han svarer aldrig når jeg ringer. Måske skulle jeg sende ham en besked og fortælle ham, at jeg har fundet den mest fantastiske og kærlige mand. Det kan måske gøre ham jaloux og få ham til at reagere.”
"Vi kan ringe til ham fra min telefon," sagde jeg. "Han tager den nok, hvis han ikke genkender nummeret.”
"Men vil du tale med ham?"
"Selvfølgelig," sagde jeg, "men jeg synes, du skal ringe op. Hvis han er hjemme, kan vi tage hen og møde ham sammen. Jeg vil oprigtigt gerne opleve din definition på den perfekte mand. Måske kan jeg lære noget om hvordan man holder på dig.”
Da Leonora et øjeblik efter ringede op fra min telefon, tog Johan straks telefonen.
"Hej," sagde Leonora og satte telefonen på højttaler, så jeg kunne høre samtalen. "Du tager den ikke når jeg ringer. Derfor foreslog min nye kæreste, Carsten, at jeg skulle ringe fra hans telefon. Jeg håber ikke det gør noget."
“Ehh …,” sagde Johan forvirret: “Jeg er ked af, at jeg ikke har besvaret dine opkald. Jeg har haft supertravlt og ….”
"Ok,” afbrød Leonora og sendte mig et smil, ”men lige nu ringer jeg bare for at sige at Carsten er irriteret på dig,”
"Irriteret?!" sagde Johan forvirret. ”Hvorfor dog det?”
"Han er irriteret over at du ikke vil være sammen med mig," sagde hun. "Han fortæller mig, at ingen mand ved sine fulde fem nogensinde ville kunne finde på at forlade mig."
"Jeg har ikke forladt dig," forklarede Johan. "Jeg har lige været igennem en svær periode i mit liv, og så kom mine børn og ..."
"Så hvis jeg var sammen med dig lige nu, ville du være glad?" spurgte hun.
"Naturligvis …,” sagde Johan.
"Ok," sagde Leonora. “Carsten og jeg kommer over til dig om 10 minutter. Så kan Carsten se, hvorfor jeg synes du er så uimodståelig.”
"Hov! Vent lidt!" udbrød Johan. "Jeg er lige kommet ud af badet og er nødt til at klæde mig på og bagefter skal jeg til et møde."
"Du skal ikke bekymre dig om at klæde dig på," sagde hun. "Det er meget lettere for Carsten at se, hvorfor jeg finder dig så uimodståelig, hvis du ikke har tøj på."
Inden Johan nåede at svare, lagde hun røret på og gav mig telefonen.
"Lad os komme afsted!" sagde hun og sprang op af sofaen. "Vi må skynde os, før han stikker af."
Heldigvis lå Johans hus tæt på Leonoras lejlighed. Fem minutter senere ankom vi på vores cykler. I indkørslen satte vi cyklerne ved siden af Johans Porsche, gik op til huset og bankede på døren. Da han åbnede, så Leonora skuffet ud.
"Hvorfor har du taget tøj på?" spurgte hun og fortsatte uden at vente på svar: ”Det her er Carsten. Han vil gerne vide, hvorfor jeg er så tiltrukket af dig. Han mener at du kan lære ham et par tricks om hvordan man holder på mig.”
Imens Johan smilede lidt forceret, gav han mig et fast håndtryk.
"Tak fordi du tog dig tid til at se os," sagde jeg, mens Johan guidede os ind i sin stue. "Leonora har fortalt mig så mange positive ting om dig, og jeg ville virkelig gerne møde dig personligt."
"Jeg er glad for at se jer begge to," sagde Johan alvorligt. ”De sidste par uger har jeg tænkt meget på Leonora. Det er godt at få genoprettet forbindelsen."
"Så du har ikke mistet interessen for hende?" Spurgte jeg.
"Tværtimod," sagde Johan og smilede til Leonora. ”Jeg var bare lidt fanget og måtte prioritere. Sæt jer ned og lad mig lave noget te."
Efter at Johan havde serveret te, satte han sig i en lænestol og skulle til at sige noget, men blev afbrudt af Leonora som smed sig i skødet på ham og lagde armene om hans hals.
"Jeg troede, du skulle til et møde," sagde hun med et smil inden hun kyssede ham på kinden.
"Mødet er blevet aflyst," sagde Johan og rømmede sig.
"Hvordan føles det at være sammen med Johan igen?" spurgte jeg Leonora. "Er du glad nu?"
"MEGET glad," sagde hun og strøg Johans hår, "men som du ser er han ikke helt afslappet."
"Jeg må indrømme, at situationen er lidt … ehh … overvældende," sagde Johan og smilede til Leonora. "Jeg er også lidt overrasket over, at Carsten er så afslappet.”
"Ja," sagde Leonora. "I dag har jeg lært at Carsten er den type menneske, der godt kan lide at sætte sit ego på svære prøvelser.”
Efter at vi havde tilbragt en times tid med Johan sagde Leonora tak for te og foreslog at hun og jeg skulle tage af sted igen.
”Det var spændende at møde dig,” sagde jeg til Johan. ”Det ser ud til at vi kan konkludere, at du stadig ønsker at være sammen med Leonora?"
"Men nu er Leonora og dig jo sammen," mindede Johan mig om. "Så det er vel ikke et relevant spørgsmål."
"Det ene udelukker ikke det andet,” sagde jeg. ”Jeg vil naturligvis ikke slippe Leonora men fordi jeg elsker hende synes jeg at hun skal have frihed til at gøre præcis som hun har lyst til. Hvis du og hende gerne vil fortsætte jeres forhold er det derfor ikke et problem for mig.”
"Det er dejligt at høre,” sagde Leonora og tog min hånd, ”men lige nu ved jeg ikke hvad jeg mener om det hele. Jeg tror, at jeg får brug for at fordøje oplevelsen og så kan vi tale om det bagefter.”
Da vi var tilbage i Leonoras lejlighed, var hun ude af sig selv af begejstring.
“Det var sådan en interessant oplevelse!” udbrød hun og lagde armene om mig. ”I to måneder har jeg været frustreret over situationen med Johan. Da vi tog ned til ham, var jeg nervøs og troede at jeg ville blive sårbar når jeg så ham igen, men det skete bare ikke.”
"Hvad skete der så?”
”Da jeg så Johan og dig i samme rum, virkede han så usikker på sig selv,” sagde hun. ”Johan ville aldrig kunne optræde sådan og da jeg indså det slap han sit tag i mig.”
"Fortæller du mig, at du nu foretrækker mig?" sagde jeg og lo. "Glem ikke størrelsen på Johans bankkonto og pik."
"Det har jeg ikke glemt, men nu kan jeg mærke den særlige frihed jeg har sammen med dig og kan se hvorfor der ikke er nogen der kan true vores fælles rum," sagde hun. "Jeg tror at det er på tide, at en kvinde langt om længe slår op med Johan."
"Ok," sagde jeg, "men hvis du gør det, skal du huske at han og dig jo stadig kan ses som venner.”
”Det vil jeg overveje,” sagde hun og kyssede mig, ”men lige nu ser jeg ingen grund til at spilde min tid på en mand der ikke har nosser til at være ærlig når han mister interessen.”