SELVUDVIKLING MED CARSTEN GRAFF SPILD AF TID

​

For flere år siden lukkede jeg mine kursus aktiviteter ned. Det slog mig at alt det som udvikler mennesker ikke kan planlægges. Her vil jeg fortælle hvorfor jeg holdt op med at lave kurser og hvordan det er muligt at dyrke selvudvikling ganske gratis. 

​

Efter at jeg havde holdt et væld af selvudviklingskurser indså jeg en dag at det eneste der udviklede sig i forbindelse med mine kurser, var saldoen på min bankkonto. Problemet var dog at næsten ingen af mine kursusdeltagere var enige med mig. Hver gang et nyt kursus sluttede var de begejstrede og mange var overbevist om at kurset havde ændret deres liv og løst deres største problemer. For at undersøge sagen begyndte jeg derfor at lave opfølgninger et par måneder efter mine kurser. Her blev det hver gang tydeligt at alle deltagerne sloges med præcis de samme problemer som de havde haft inden kurset startede. Da jeg påpegede problemet, fik jeg ikke andet end søforklaringer. Sagen er jo at det er let at narre folk men svært at overbevise dem om at de er blevet narret – også selv om den der har narret dem selv, siger det. Da jeg fik dokumenteret at mine kurser ikke virkede, besluttede jeg mig for at aflyse mit næste selvudviklingskursus. Jeg skrev derfor til deltagerne og tilbød at de fik deres penge retur. At jeg skrev sådan, havde desværre den effekt at de mente at jeg var ualmindelig ærlig og derfor blev endnu mere ivrige efter at komme på kursus.

 

KURSIST-MODE

Set i bakspejlet kan jeg i dag godt se hvorfor mine kurser i selvudvikling ikke virkede. Når mennesker går på kursus, går de altid ind i det jeg kalder for ”kursist-mode”. Kursist-mode er en autoritetstro parallelbevidsthed som overtager når man går ind i en ny gruppe og forsøger at være social. I kursist-mode er man høflig, lidt distanceret og slet ikke i kontakt med den depression, frustration eller følelse af meningsløshed man har når man ikke er på kursus. Når man kommer hjem, går man ud af kursist-mode og får herefter favnen fuld af de problemer man forlod nogle dage forinden. Jo længere man har været på kursus desto større er problemerne blevet mens man var væk. På mine kurser fik deltagerne muligvis nogle sociale oplevelser, naturoplevelser, god mad og måske også nogle nye venner. På alle andre planer var der intet som helst sket. Sagen er jo at selvudvikling (som ordet siger) handler om at man bliver herre over sin egen udvikling. På den baggrund er den jo allerede gået helt galt når man tager på et kursus for at følge en vej til udvikling som en selvbestaltet ekspert har defineret.

 

MIT DESPERATE FORSØG

Det jeg nu var blevet nødt til at holde endnu et selvudviklingskursus begyndte jeg at overveje om jeg kunne lokke deltagerne til at undlade at gå i kursist-mode. Da holdet var samlet lavede jeg et eksperiment hvor jeg brugte de første par timer på at tale sort. Imens jeg vrøvlede, viste jeg deltagerne nogle indviklede diagrammer som jeg ikke selv forstod. Alle var i jo kursist-mode og derfor sad deltagerne andægtigt og lyttede imens de tog notater. Da jeg til sidst afslørede at jeg havde talt sort og sagde at jeg havde prøvet at få gruppen til at slippe autoritetstroen var der to deltagere som ikke troede på at jeg havde talt sort. Flere påstod at de havde forstået diagrammerne og at undervisningen havde givet masser af mening. Nu var de blevet narret til at betale en formue for et kursus der ikke virkede. Dermed havde de desværre kun udviklet endnu mere modstand imod at indse at de var blevet narret.

 

SELVUDVIKLING DER VIRKER ER GRATIS

Siden dengang har jeg ikke lavet selvudviklingskurser for andre, men laver i stedet kun selvudvikling for mig selv. De kurser jeg laver, er gratis og der er ingen eksperter, evalueringer, programmer, kursusbeviser eller plan. Når jeg deltager på disse forløb, bruger jeg tiden på at studere mine op- og nedture, mine udsving og min angst og glæde. Mine lærere er de mennesker der mindst ligner lærere og som jeg er tæt på og føler mig tiltrukket eller frastødt af. Ved at være eksperimenterende i min tilgang til andre mennesker kan jeg udvide mit indre rum og hele tiden lære nyt. Skal man udvikles må man turde begive sig maksimalt ind i sit eget liv - opsøge sin ensomhed, komme dybt i de mørkeste følelser og være tæt på mennesker der vækker noget vigtigt. Min udvikling handler hele tiden om at lære at sætte de rette grænser, øge min ærlighed over for mig selv og andre, turde fastholde de mennesker der giver mig noget og turde slippe alt det som føles trygt, men i virkeligheden ikke flytter mig.

 

Selvudvikling er naturligvis ikke noget man køber, men noget som sker lige nu – sker når man glemmer at man gerne vil udvikle sig og gør ting der ikke ser ud til at have noget med selvudvikling at gøre. Måske sker det imens man laver mad, får børn, erkender at man skal dø, sover, bliver skilt, går ture, bliver fyret, får nyt job, er sammen med de nærmeste eller når man skriver, spiser, elsker, hader, tænker, tegner, føler eller trækker vejret. Hvornår udvikling sker kan ikke planlægges og prøver man at planlægge det kan man næsten altid være sikker på at udviklingen går i stå.